Annonce

Annonce

So med smågrise på græsmark

Frilands leverandører af økologiske grise kan se tilbage på et år, hvor de i gennemsnit fik 25,77 kr. pr. kg kød. Det er et plus på 3,40 kr. i forhold til året før. Foto: Friland

Friland giver rekordhøj efterbetaling

I det seneste regnskabsår har Friland udbetalt 314 mio. kr. til leverandørerne. Det er den højeste udbetaling af tillæg i selskabets historie.

For de ca. 120 leverandører, som tirsdag deltog i Frilands årsmøde, var der tilfredse miner efter gennemgangen af årsregnskabet, hvoraf det fremgår, at rekordomsætningen på 998 mio. kr. i regnskabsåret 2020/2021 udløser en samlet tillægsudbetaling på 314 mio. kr., hvilket er den højeste udbetaling til dato i virksomhedens historie. Beløbet er inklusiv resttillæg, som udbetales i december.

For de økologiske griseproducenter er der inklusiv noteringen fra Danish Crown udbetalt 25,77 kr. pr. kg kød mod 22,35 kr. pr kg sidste år. For økologiske kreaturleverandører er der udbetalt 26,26 kr. pr. kg mod 25,22 kr. sidste år.

Formand for Friland, Peter Fallesen Ravn, glæder sig over, at Friland har kunnet øge udbetalingen af tillæg i løbet af året.

De økologiske grise trækker læsset

Næsten seks ud ti kr. stammer fra salg af økologiske grisekød i 2020/2021-regnskabet. Koncepternes andel af omsætningen:

  • Øko-grise: 57 pct.
  • Øko-kreaturer: 30 pct.
  • Frilandsgris: 10 pct.
  • Friland kødkvæg: 3 pct.

Årets resttillæg

  • Øko-grise: 1,10 kr. pr. kg
  • Øko-kreaturer: 0,70 kr. pr. kg

"Vi er stolte af, at vi i år har formået at øge udbetalingen af tillæg til vores leverandører. Det betyder meget for vores leverandører, at de kan forvente en høj, stabil afregning," siger Peter Fallesen Ravn i en pressemeddelelse, som blev offentliggjort tirsdag aften efter selskabets årsmøde i Søften.

Størst resttillæg til Friland Kødkvæg

På årsmødet besluttede Friland, at leverandører af økologiske grise får 1,10 kr. pr. slagtet kg i resttillæg, mens leverandører af økologiske kreaturer får et resttillæg på 0,70 kr. pr. kg. Samlet har de to grupper af andelshavere dermed igennem regnskabsåret fået udbetalt henholdsvis 236,6 mio. kr. og 51,1 mio. kr.

Til sammenligning modtager producenter af Frilandsgris et resttillæg på 0,65 kr. pr. kg, mens leverandører af Friland Kødkvæg kan se frem til 1,55 kr. i resttillæg. Det giver 13,45 kr. pr. kg til leverandører af Frilandsgris, men der bliver 25,83 kr. pr. kg til leverandører til Friland Kødkvæg får udbetalt .

Flere langsigtede partnerskaber

Adm. direktør i Friland, Claus Hein, tilføjer, at det er et væsentligt element for Friland, at afregningen kan stabiliseres og øges, og med vedtagelsen af selskabets nye strategi ”Pionering better food together”, vurderer han, at sporene er lagt ud til yderligere vækst i strategiperiode, som løber frem til 2026.

"Vi kommer til at kigge endnu mere ind i langsigtede, strategiske kundepartnerskaber, som kan sprede vores afsætning ud på flere kanaler. Det er også en af grundene til, at vi har kunnet øge udbetalingen til vores leverandører i det forgangne år, og det vil vi fortsat fokusere på, for det er vejen til at sikre en stabil og høj afregning over de kommende år," siger Claus Hein.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø